mandag den 5. december 2016

Sidste uge i Magdeburg

 
Mandag havde jeg fri, og den stod på international brunch i en nærliggende menighed.  Det var mega hyggeligt, og jeg mødte folk fra en masse forskellige lande. Jeg var taget af sted med en franskmand, som jeg havde mødt på on arrival træning, så efter brunchen tog vi hjem til mig og hyggede.  Jeg fik også snakket med Danmark (ICYE) om alt, som var sket den forgangene uge, de var rigtig støttende(min situation er yderstlig besynderlig, og som et normalt evs ophold). Den forgangene uge havde været et værre rod, men  på trods af alt det trælse, så var jeg rimelig optimistisk.
 
Tirsdag skiftede den optimisme dog til længsel efter at komme hjem. Pludselig blev jeg ramt af alt rodet, jeg kunne ikke blive i dette, men jeg måtte snakke med min kontaktperson først. Den mandelig leder sagde også, at han var usikker på, om han blev. Onsdag var de to ledere til møde om aftenen, og det endte med at han stoppede og sagde farvel torsdag. Jeg snakkede med min kontaktperson i ICYE, som har været fænomenal, om at mit  sidste håb nu var brændt ud, og at min grænse nu var nået. Jeg havde ikke kunnet sov ordentlig om natten fra tirsdag af til fredag, hvor jeg så sagde til min kvindelig chef, at jeg gerne ville sige op. Hun havde slet ikke set den komme, og det endte med, at den koordinerende organisation syntes, at vi skulle tænke over det til mandag. Jeg skulle have været på weekend med chefen, men da hun er en, som tager alt super personligt, og fordi jeg ikke kunne overskue det, så endte jeg med at have en hygge-/pakkeweekend med min rumbo. Vi fik prøvet det lokale pizzaria, spist julekager, røget vandpibe og spist knödel.










Mandag fik jeg sagt ordentlig op, og min chef ville ikke rigtig snakke med mig efterfølgendene. Jeg tog ud og fik købt de sidste ting ind inden jeg skulle af sted. Jeg gik blandt andet indtil en bager for at smage lidt forskelligt, hvilket jeg delte med de tre mennesker, som var nede i cafeen, da jeg kom hjem, hvilket var min rumbo, min kvindelige leder og en der var kommet for at sige farvel til mig.
Mandag aften hyggede vi med dårlige hair cuts og sjove billeder med briller og andet....





 Tirsdag var min rumbo så sød at tage en kage med hjem til mig fra et bageri, og derudover hjalp hun mig med at slæbe ting ned i bilen. Da jeg sagde farvel til hende stortudet jeg, og det var det eneste farvel, som var rigtig smertefuldt, men nu har jeg en fantastisk veninde i det tyske :D
Her står alt mit lort oppakket.....

 
sådan startede turen, og sådan endte turen



 
Mandag fik vi det formelle klaret og tirsdag rejste  jeg til Hamburg med min familie og onsdag den. 8. November 2016 ramte jeg Danmark.

Farvel Magdeburg vi ses måske.
 
 
Alt i alt har jeg haft en god tur. Jeg er er set en masse ting,  jeg fik en fantastisk rumbo, jeg fik lov til at opleve noget dernede, og jeg sagde stop da min grænse var nået, så jeg er taknemlig for alt det, som jeg har fået med derfra .
 
 
Tak for alt
Karoline

Berlin og rod md rod på

 
Mandag
Min rumbo og jeg undrede os over, at den nye mandelige leder ikke var på arbejde.  Vores kvindelige leder udbrød så pludselig, at den sidste uge med ham var et helvede for hende, og at de havde samarbejdsvanskeligheder..... Jeg blev rigtig bange for at han ville sige op, for han var håbet for de unge og for at tingene generelt kunne blive bedre. Stemningen var trykket, men ellers gik dagen, som den plejede, og vi hyggede os med at spille volleyball med de 14-.... årige, som nu løb fast på programmet hver mandag 18-20.
 
Tirsdag
Den mandelige leder mødte heller ikke på arbejde, og det blev nu dagens spørgsmål, om han kom hver dag, hvilket skabte lidt usikkerhed. Dagen løb af sted med børnene og nogle af de unge sang Sing star og hyggede. Pludselig lukkede den kvindelige chef vores arbejde ned  (lukkede døren/låste den og smed børnene ud) også ville hun synge sing star med os. Efter nogle sang fandt hun snaps frem og begyndte at drikke det med en af de andre kollegaer..... min rumbo og jeg blev meget forarget over, at hun reelt drak det i arbejdstiden.
I en side bemærkning får hun sagt, at det er vores sidste dag......
Jeg blev mega forvirret, 
hvilket de andre også gjorde.
Vi spurgte derfor indtil det , hun svarerede, at bestyrelsen skulle holde møde dagen efter,  fordi der var for få mennesker i bestyrelsen, så den ville måske bryde sammen.
Jeg blev jo mega urolig og begyndte  at spørge indtil mit projekt, min bolig og alting, for hvad ville der ske, når alt måske gik ned?
Hun svarerede, at hun troede, at jeg kunne blive der, og at foreningen ikke kunne gå ned på under et år.
Jeg var dog ikke overbevist.
Den måde hun havde valgt at reagere på understøttede ikke hendes udsagn, og jeg stolede mere på  hendes handlinger end på hendes ord.
 Om aftenen var min rumbo og jeg helt ude af den efter denne oplevelse......
hvad sker der nu????
Hvad med hendes uddannelse, børnene, mit projekt alt kørte rundt i vores hoveder....
Vi sad kun med frygten for den efterfølgende dag, vi var så frustreret.
 Jeg ringede grædende hjem, for nu kunne jeg ikke klare mere usikkerhed. Der var nu blevet stillet spørgsmålstegn ved det eneste, som egentlig ikke havde været usikkert før, den eneste grund til, at jeg faktisk kunne blive.
Jeg fik snakket med mine forældre, men vi kunne jo intet gøre andet end at vente til den efterfølgende dag
 
Onsdag
 Jeg startede dagen i mødregruppen, og jeg kunne mærke hvordan mine normale glæde derinde var udfordret af de meget voldsomme nyheder fra dagen før..,.
Vi gik på arbejde, og vi ventede egentlig bare på svar. Om aftenen skulle vi være med til første del af bestyrelsesmødet, hvor vi skulle præsentere os. Vi forlod hurtigt mødet, men vi sad meget anspændte ovenpå....
Senere på aftenen fik vi at vide, at de ikke havde taget en beslutning endnu, det blev udskudt til December eller Januar ( dette var i Oktober). Vi var nu igen lige så lost som før.....
 
Torsdag

Jeg tog  på arbejde som normalt, og dagen var okay, men på grund af alt andet var jeg fuldstændig smadret. Om aftenen spurgte min kvindelig chef, hvordan dagen havde været, jeg svarede okay, også blev der spurgt indtil hvorfor den ikke havde været god. Jeg endte med en flere timer lang samtale med min mandelige og kvindelige leder om, at jeg egentlig ikke følte, at der var plads til at være mig selv på mit arbejde. Endvidere fortalte jeg også, at først efter den mandelig kom, at der var plads til nye ideer, men også, at kaosset omkring dem og bestyrelsen fyldte meget for mig. Jeg fortalte dem, at når de ikke informere mig tingene, så mærker jeg bare følelserne, og da jeg ikke kan lokalisere dem, så tager jeg dem bare ind. . Den mandelig leder forstod mig fuldt ud, mens den kvindelig fattede hat, ikke fordi jeg ikke snakkede ordentlig tysk, men fordi hun slet ikke oplevede sådan noget, fordi hun var så rationel.....
Jeg var lettet over at få lagt alt på bordet, nu vidste de også hvor jeg stod, og jeg havde skabt plads til mig selv.
 
 
 
 
Fredag
Jeg cyklede i dagens anledning ud til flygtningearbejdet, og da vores normale lokaler var fyldt med en masse møbler pga. omflytning i dukketeateret, så valgte vi at lege nedenfor deres blok. Vi stod et godt stykke tid og ventede på børnene, da det jo var blevet en smule køligere i vejret, men stille og roligt kom børnene. Der kom også en lille dreng på 2-3 år
med fuld fart kom han løbende hen til alle de  frivillig, hvor han fik store krammere. Han forstod ikke rigtig tysk, så han gik bare lidt rundt. Han endte sammen med nogle af de andre mindre børn at krydse vejen alene, det havde jeg det ikke godt med, så jeg valgte at prioritere tid med dem fremfor de andre børn, da der var 5-6 andre frivillige til dem, og da de legede sammen, så gjorde det intet. Jeg var nu sammen med 3 børn fra 2-4 årsalderen. Jeg fik dem tilbage på den rigtige side af gaden, også gik de over vil nogle sten og blade, jeg ente med at sidde og lege med dem og se glæden i deres øjne. Den ældste af børnene spurgte så, hvad taske hed på tysk, så hun fik forhåbentlig et nyt ord med hjem. Denne lille  dreng, som havde løbet fuld spurt hen mod os stjal mit hjerte den dag, han gav mig high fives, han lagde sten på mine sko og vi legede med blade, og selvom det lyder banalt, så var det grunden til, at jeg kunne tage glad til Berlin og besøge Dina (en af mine veninders veninder, som jeg har festet med til gymnasiefesterne, men ellers har jeg intet haft med hende at gøre), fordi han lettede ugens tumult.
Jeg cyklede hjem efter flygtningearbejde. Jeg mødte min kolleger og snakkede lidt, også smuttede jeg med flexbussen mod Berlin. Derefter gik jeg til metroen, hvor der var Brandenburger Tor tegninger på vinduerne.
 
Jeg steg på ved Kaiserdamm, og jeg steg af ved Bülow str. og gik hen mod Dina. Vi  mødte hinanden på vejen også gik vi tilbage til hendes lejlighed. Jeg var meget spændt på denne weekend, da jeg jo ikke før havde lavet noget alene med Dina, men den første dag startede ud med, at vi snakkede fra ca. 22.45 -02 , så tiden fløj af sted.
Lørdag
Vi besluttede os for at tage i Berlin Zoo








Vi kom godt rundt og så en masse forskellige dyr, der var rigtig hyggeligt. Jeg havde længe gerne ville ind i Berlin zoo , og der var længe siden, at jeg havde været i zoo, så det var bare vildt godt.
Derefter tog vi rejseguiden og fandt et vildt lækkert sted at spise, hvor jeg fik flammkuchen med tyroler skinke , græskar og purløg. Dina fik også en flammkuchen dog med ost og skinke. Jeg smagte en fyrtræs sodavand,
  som skulle være en typisk berliner sodavand, hvilket også var meget spændende at prøve. Vi gik glade og mætte derfra.

Efter middagsmaden tog vi indtil Brandeburger Tor for at se, om der var lang kø til Holocaustmonumentet og for at se Hitlers bunker. Der var okay lang kø til monuments udstilling, så vi gik over til bunkeren, som var en opslagstavle..... men den var spændende nok alligevel, derefter tog vi ind i et indkøbscenter, hvor vi så lidt af hvert. Vi besluttede , at vi skulle udforske nogle forskellige tyske ting sammen, så vi købte alt fra Haribo vingummibamser til Club mate.





 
 
Vi gik ud for at spise, og vi fik fuldt maverne noget så rimeligt..... derudover fik vi en Fanta med rigtig meget brus..,,,
 
Et godt stykke tid efter aftenensmaden, så skulle vi jo prøve de mærkelig ting, som vi havde købt...
Det var en oplevelse hvor alt fra mums til føj blev en del af udbruddene, men det var en spændende omgang.



Søndag og min sidste dag i Berlin stod på East side galleri












Jeg havde set det før, men det var stadigvæk en oplevelse.
Derefter tog vi ud for at få currywurst, hvilket egentlig var rimelig vellykket, dette var mætheden dog også derefter.



Derefter stod den på biograffilm, hvor vi skulle se Trolls. Trolls er nogle dansk opfundet trolde, som  som var blevet animeret og lavet til spillefilm. Vi så den på tysk, og den var en fed og hyggelig oplevelse. Man skal jo være lidt dansker selvom man er i Tyskland



Vi havde besluttet os for, at vi skulle prøve noget fra en bager, det blev så en berliner mums og en Chia/birkers snegl fandt vi ud af, at det var..... man skal ikke være bange for det nye, selvom det kan være en knap så hyggelig oplevelse, men det smagte okay.

 
Derefter gik turen mod Magdeburg, hvor jeg kom sikkert hjem til min roomie.
 
Bis Bald
Karoline
 

søndag den 23. oktober 2016

Leipzig

 
Efter Weimarturen fik jeg en tiltrængt fridag, hvor jeg fik købt et par T-shirts og fik slappet af inden arbejdsugen igen startede.
 
Derudover fik jeg købt et Tysklandskort, så jeg nu kan sætte en nåle i, hvor jeg har været. Derefter lavede jeg et mål om, at jeg skal besøge alle 16 Bundesländer inden jeg flytter hjem igen:
Baden-Württemberg
Bayern
Berlin
Brandenburg
Bremen
Hamburg
Hessen
Mecklenburg-Vorpommern
Niedersachsen
Nordrhein-Westfalen
Rheinland-Pfalz
Saarland
Sachsen
Sachsen-Anhalt
Schleswig-Holstein
Thüringen 
 
Det er lige meget hvilke byer, men bare at jeg forhåbentlig når hele vejen rundt. De første 3 Magdeburg (Sachen-Anhalt), Weimar (Thüringen) og Leipzig (Sachen) er klaret, så nu er der kun 13 igen.
 


Derudover gik ugen derud af med det sædvanlige, og jeg havde en super dag i mødregruppen, så det var bare fedt. Vi har dog fået en chef mere, det vil sige, der er en person mere (HURRA), og han sætter spørgsmålstegn ved tingene og lytter til vores meninger, så det er vildt fedt. Min status hernede, er at jeg har det okay, hvilket er mit højdepunkt indtil nu.
 
Derefter gik fredagen med flygtningebørnene, og de opførte sig ret godt, og i forhold til der var regn, så kom der vildt mange mennesker.
 
Lørdag tog Charlotte og jeg flixbussen kl. 9.45 mod Leipzig. Jeg har ikke været der før, og jeg glædede mig meget til en rigtig hyggetur. Vi ankom kl. 12.  Vi startede med at finde Primark, da vi vidste, at det ville tage tid. Kl. 13.30 mødtes vi efter at have shoppet. Derefter meldte sulten sig så vi gik på restaurant kæden Vapiano, hvor man kunne får pizza, pasta risotto lasagne osv.. jeg bestilte en BBQ kyllingepizza, hvilket var en oplevelse.
 

Vi gik godt mætte derfra. Derefter  gik vi ud for at udforske en smule kultur. Vi fandt den smukke universitetskirke, men vi kunne desværre ikke komme derind.

Derefter gik vi til Nicolai kirken, som var der (pladsen foran), at oprøret i 1989 i Leipzig startede, som i endte med at vælte muren (det var selvfølgelig en sammensmeltning af mange demonstrationer).



 
På grund af det dystre vejr, så valgte vi at hoppe inden døre.
Her fandt vi en parfume, som lignede et rengøringsmiddel(vinduesrens).

Jeg fandt Olsenbanden postkort i en DDR butik, hvilket fik et smil frem på læberne. 
Derudover fandt vi 0,5L glasflaske colaer.


Vi fik derpå købt lidt drikkevarer, jeg fik købt min første Fritz-Kola, og ærligt talt, så smager den lidt som sunlolly is, men det var sjovt at prøve. 
 
Derefter så vi Operahuset udefra

Vores første og eneste Selfie, men der kommer nok flere ;P


Her i Leipzig har man ikke skilte, der viser , hvor langt der er til en by, man har bænke der viser til Frankfurter am Main og byer i England.

 
kl. 18 hoppede vi igen på bussen, og kl. 20 var vi hjemme igen.
Da vi kom hjem viste indkøbene at være mange, men julen nærmere sig jo også.
 
Søndag endte med afslapning og en lille gåtur i mit nærområde, hvor jeg så mange kolonihaver.
 
 
Dog skal i ikke snydes for lidt Magdeburger kultur.
 
 
Jeg fandt disse skilte
, som var en del af fortovet på en normal gade, som viser at to personer engang boede der, og de blev sendt til Auschwitz og døde der.
 

 
 
Bis Bald
Karoline